HAR DU BLIK FOR INVESTERINGER?
VI SØGER EN HEAD OF PRIVATE EQUITY

Head of Private Equity

Vil du tage ansvar for private equity hos Lind Invest og være med til at sætte retningen for vores investeringer i fonde og co-investments?

Et selvstændigt investeringsansvar med tæt sparring med selskabets ledelse.

Vi søger en stærk investeringsprofil, der vil drive og videreudvikle vores private equity-område og skabe gode, langsigtede afkast. Du får ansvar for hele investeringsprocessen - fra videreudvikling af investeringsstrategi og sourcing til analyse, investeringsindstillinger, eksekvering og løbende opfølgning.

Du refererer til CFO og arbejder tæt sammen med CEO. Du driver området og udarbejder beslutningsgrundlaget, mens den endelige investeringsbeslutning træffes af investeringskomiteen. Med tiden kan du få mulighed for at opbygge et mindre team i takt med områdets udvikling.


Dit primære ansvar:

  • Skabe best in class afkast ved at drive og udvikle private equity-området og omsætte den overordnede strategi til konkrete investeringsmuligheder

  • Identificere og vurdere investeringer i private equity-fonde, herunder primaries og secondaries, samt co-investments

  • Gennemføre due diligence og analysere blandt andet investeringsstrategi, track record, afkastpotentiale, risici og alignment

  • Udarbejde klare, selvstændige investeringsindstillinger til ledelsen med en tydelig vurdering af afkast og downside

  • Drive eksekveringen af godkendte investeringer i samarbejde med interne kolleger og eksterne rådgivere

  • Videreudvikle nye og vedligeholde eksisterende relationer til internationale kapitalforvaltere, investeringspartnere og øvrige relevante aktører

  • Følge porteføljens økonomiske performance og risici samt sikre overblik over fremtidige kapitalbehov, likviditet og pengestrømme gennem løbende analyser og finansiel modellering


Din faglige profil:

Du har en relevant videregående uddannelse og flere års erfaring fra eksempelvis private equity, et family office, en institutionel investor, investment banking eller corporate finance. Du har solid erfaring med investeringsanalyser, finansiel modellering og due diligence og er klar til at tage et bredt, selvstændigt ansvar.

  • Du er analytisk stærk og kombinerer finansiel forståelse med sund kommerciel dømmekraft

  • Du kan gå i dybden med en investering og formidle din konklusion kort og præcist

  • Du er udadvendt og har lyst til at opbygge relationer og opsøge investeringsmuligheder

  • Du tager ejerskab, skaber fremdrift og følger opgaverne helt til dørs

  • Du trives med både at sætte retning og selv udføre det grundige analysearbejde

  • Du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk og trives med en international rolle med relevant rejseaktivitet


Du kan forvente:

Hos Lind Invest får du en central rolle med stor indflydelse på udviklingen af vores private equity-portefølje. Du får tæt adgang til beslutningstagerne, faglig sparring og mulighed for at følge investeringerne fra den første dialog til realisering.

Du får mulighed for at opbygge og udvikle relationer til førende internationale kapitalforvaltere og arbejde med investeringer på tværs af strategier, sektorer og geografier.

Stillingen er placeret i Aarhus og er en fuldtidsstilling. Rollen giver mulighed for at vokse med ansvaret og på sigt være med til at opbygge et mindre investeringsteam.


Om Lind Invest:

Lind Invest er et privatejet dansk family office med base i Aarhus. Vi investerer vores kapital på tværs af børsnoterede aktier, direkte investeringer og alternative investeringer, herunder private equity.

Vi har en langsigtet investeringshorisont og fokus på at skabe attraktive risikojusterede afkast. Vores investeringsaktiviteter er kendetegnet ved en analytisk tilgang, stor fleksibilitet og korte beslutningsveje.

Vi er en ambitiøs og professionel investeringsorganisation med høj faglighed, stort individuelt ansvar og en uformel omgangstone.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Jonas Højhus Jeppesen på +45 40 62 99 50 eller jhj@lind-invest.dk.

Send din ansøgning og dit CV til
job@lind-invest.dk. I din ansøgning eller dit CV må du meget gerne inkludere navn, adresse, fødselsdato og kontaktoplysninger samt oplyse, om du tidligere har søgt en stilling hos Lind Invest.

Ved at sende din ansøgning giver du samtidig samtykke til, at Lind Invest behandler dine personoplysninger med henblik på rekruttering.

Ansøgningsfristen er den 13. november og vi afholder samtaler løbende.